Linda rostrup

Jeg arbejder som selvstændig unge coach. Det jeg brænder for er, at give den unge redskaber til at mestre de op og nedture, som livet vil byde på.

Min erfaring kommer fra de mange samtaler jeg har haft med unge gennem 25 år – som coach, sundhedsplejerske og som ansat på efterskoler, folkeskoler, erhvervs- og ungdomsuddannelser.

Jeg har derved fået stor forståelse og indsigt i hvad der rør sig hos de unge og i unge miljøet. Både når i unge inviterer mig helt tæt på til den fortrolige samtale og i det store fællesskab.

Jeg har særlig viden omkring unge med angst, OCD, skolefravær, lavt selvværd.

Jeg er inspireret af den Meta kognitive tankegang og elsker at nørde i positiv psykologi.

Erhvervserfaring:

  • Stifter af Unges-trivsel i 2018
  • Sundhedskonsulent,  Projekt SundUng med fokus på sundheds- og trivselsfremmende indsatser på erhvervs- ungdoms- og produktionsskoler. Herunder sundhedssamtaler, undervisning, workshops og events.
  • Rygestoprådgiver Koncept røgfrit liv, Kræftens bekæmpelse.
  • Børnegruppeleder for skilsmisse- og trivselsgrupper.
  • Projektleder for tværfaglige projekter målrettet familier i udsatte positioner. Herunder samarbejde med civilsamfund, erhvervslivet og frivillige organisationer.
  • Udviklingskonsulent, Udviklingssektionen Børn og Familieafdelingen Silkeborg kommune.
  • Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Silkeborg og Skanderborg kommune.
  • Konstitueret leder på et aktivitetstilbud for unge og ældre med fysisk eller psykisk udviklingsforstyrrelser fx autisme, ADHD og senhjerneskade.
  • Hjemmevejleder, Neurofagligt team. Råd og vejledning i familiernes eget hjem samt netværksskabende aktiviteter.
  • Sygeplejerske på Hammel Neuro Center Børneafdeling. Rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Relevante kurser og uddannelse:

  • Certificeret NLP coach og Unge Practitioner
  • Certificeret Sundhedscoach fra At Work
  • Neuropædagogisk grunduddannelse
  • KRAP. Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Uddannelse og certificering fra PsykologCenteret
  • Den Motiverende Samtale MI. Bygger på inddragelse af den unge i samtalen og gøre ham/hende til en ansvarlig og aktiv medspiller for der igennem, at skabe indre motivation til forandringer.
  • Empowerment i praksis. Empowerment er processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv.
  • Robusthed. Redskaber til at håndtere de udfordringer, som vi møder i livet i stort og småt.
  • Narrativ kommunikation. Mennesket formes af de historier, vi fortæller os selv. Vi er historier ikke kun en´ men mange historier. Narrative samtaler handler om at lytte, at udforske hinanden, at stille nysgerrige spørgsmål.
  • Eksamens og præstationsangst individuelt og gruppeforløb
  • Konflikthåndtering og konfliktløsning
  • Samtaler i børnehøjde
  • Projektleder uddannelse i 2016
  • Sundhedsplejerske i 2006
  • Sygeplejerske i 1999